Logo: Kompentencesekretariatet
Søg
Luk menu

6 konkrete forslag til læring på arbejdspladsen

Dyk ned i vores 6 redskaber, der fortæller, hvordan I helt konkret kan styrke læringen i hverdagen.

Konsulent fra Kompetencesekretariatet holder oplæg foran medarbejdere

Hvad er læringsmiljø?

Arbejdspladens læringsmiljø er rammebetingelserne for organisationens og medarbejdernes udvikling. Læringsmiljøet er alt det, som omgiver os, når vi går på arbejde. Det er arbejdsopgaverne, det er kolleger, chefer og samarbejdspartnere, det er kulturen og rutinerne på arbejdspladsen. Alt dette og meget mere har en betydning for, hvordan vi kan udvikle os, mens vi er på arbejde.

Vi lærer af at udføre vores daglige arbejde, og vi bliver dygtigere, mens vi gør det. Men det bliver også mere og mere rutinepræget og ’automatisk’, da vi opbygger vaner og måder at anskue verden på, som gør os hurtigere, men ikke nødvendigvis dygtigere. Derfor kan det være nødvendigt med alternative former for kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Det giver ny inspiration og får sat vores vante måder at gøre tingene på i et nyt perspektiv.

Sådan gør I

Læs om vores 6 forslag til at få mere læring ind i hverdagen.

1

Jobrotation

Jobbytte, rotation og besøg er kilder til både individuel og organisatorisk eftertanke og undren og dermed en mulighed for læring.

Læs mere

2

Sidemandsoplæring

Sidemandsoplæring er en måde at oplære både nyansatte medarbejdere og erfarne medarbejdere, som skal have nye arbejdsopgaver. Målet er, at den nye medarbejder bliver selvkørende inden for et konkret arbejdsområde. Deltagelse i møder, løsning af opgaver, overhøre telefonsamtaler osv. er alt sammen sidemandsoplæring.

Læs mere

3

Lær af nyansatte

Tanken med omvendt følordning er at udnytte de nyansattes undren til læring og udvikling. De nyansatte kommer med et udefra-perspektiv og kan se med friske øjne på arbejdspladsen – måderne opgaverne løses på, mødeform, vaner og rutiner m.v. De nye øjne kan give anledning til, at arbejdspladsen bliver opmærksom på eksempelvis en uhensigtsmæssig arbejdsgang, som nemt kan justeres og forbedres.

Læs mere

4

Mentorordninger

En mentorordning går ud på, at en erfaren kollega (en mentor) stiller sin erfaring og faglighed til rådighed for en mindre erfaren kollega (en mentee). De knyttes sammen i et partnerskab med det formål, at menteen kan trække på mentorens erfaring, få råd og vejledning og vende ideer og udfordringer.

Læs mere

5

Kollegial feedback

Kollegial feedback er et værktøj til at give og modtage feedback på ens arbejde, samarbejde og performance. Igennem dialog med kollegaer reflekterer medarbejderen over egen praksis og modtager feedback på et selvvalgt fokusområde. I samme proces bidrager medarbejderen ved at give input til kollegaers refleksion og læring over deres praksis.

Læs mere

6

Bedre møder med mere læring

Den store gevinst ved at fokusere på mødernes læringsudbytte er, at det bidrager til at stille skarpt på både deltagernes tilførsel af værdi og udbytte ved at deltage i møderne. Det medfører en påpasselighed på arbejdspladsen i forhold til at overveje, hvem der bookes til hvilke møder og dermed en begrænsning i den tid, der anvendes på møder. Desuden skærpes forberedelsen og tilrettelæggelsen af møderne, så mødeformen understøtter formålet med mødet.

Læs mere

Få hjælp af Kompetencesekretariatet

Uanset hvor godt et læringsmiljø din arbejdsplads har, så kan I altid finde hjælp og rådgivning hos os. Kontakt os, hvis I har brug for overordnet sparring eller rådgivning om, hvordan I skaber mere læring i hverdagen.

Alle Kompetencesekretariatets tilbud er finansieret gennem den statslige overenskomst.

Kontakt

Kontakt en af vores rådgivende konsulenter og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Kompetencesekretariatets tilbud er finansieret i den statslige overenskomst. Det betyder, at vores hjælp og rådgivning allerede er betalt.

Obs
Skjul nyheder